Troppens sommerlejr 2026, endelig tilmelding
Udturen for Troppen:
Spejdernes lejr har samlet transporten, så vi samles op af Spejdernes Lejr bussen på Taastrup St. Derfor mødes vi d. 18. Juli på Værløse st. kl. 12.00 og tager i samlet flok af sted på lejr derfra :)
Hvis ikke man har spist frokost inden da, skal man sørge for at have en madpakke med, og under alle omstændigheder er det en god idé at pakke et stykke frugt eller lignende, da næste måltid er aftensmad på lejren.
Pakning og rygsække:
Nedenfor er oplistet et forslag til en pakkeliste, men husk at bruge jeres sunde fornuft. Ting vi forventer I har med er markeret med fed skrift på listen, men antallet er vejledende. Det er særligt vigtigt, at I pakker en rigtig vandrerygsæk, som I selv kan bære, og derudover har en dagsrygsæk med til at bruge under lejren. Prøv desuden at undgå at spænde dinglende eller løse ting udenpå jeres vandrerygsæk. Dagsrygsækken skal kunne indeholde en dags fornødenheder, som f.eks. regntøj, vandflaske, solcreme, madpakke og måske en trøje.
Efter en god uge på Spejdernes Lejr skal vi videre på efterlejr, i en fed hytte ved vandet, ud til Roskilde Fjord. Vi skal gå hejk mellem spejdernes lejr og efterlejr. Her får I noget af jeres udstyr transporteret, men I skal også bære en del af jeres eget grej mellem Spejdernes Lejr og efterlejren. Derfor er det også ekstra vigtigt, at I har nogle gode gåsko med.
Lommepenge på lejren og Skejser:
På Spejdernes Lejr er det muligt at betale med Visa/Dankort, Mastercard, Google Pay og Apple Pay, og hvis man har en af disse muligheder, kan det være nemmere at bruge denne. Dog skal man huske powerbanks hvis man er afhængig af sin mobil til at betale, da vores opladningsmuligheder er lidt begrænsede.
Hvis ikke man har et betalingskort i en eller anden form, kan man benytte sig af Lejrens betalingsform: Skejser. Skejser er et system der er bundet sammen med det armbånd og den tilhørende chip, som spejderne får på når vi tager afsted.
For at bruge Skejser, skal man indbetale penge på sit eget barns chip. Vi har vedhæftet en simpel guide til brug af Skejser, som burde hjælpe jer til at finde ud af Skejser systemet. Ellers kan I læse al lejrens information om Skejser og anden betaling på lejren på: Betaling på lejren | Spejdernes Lejr 2026.
For at indbetale til dit barns chip, skal man bruge 2 vigtige og personlige oplysninger om sit barn: deres Deltagernummer/CampOS ID og deres Chip-nummer. Dem kan du se i en mail du har modtaget fra Tropsledelsen den 30. juni.
Hvis I har problemer med Skejser, så må I række ud. Men prøv lige at kigge guiden igennem først, der er meget god hjælp!
Tropsledelsen sætter ikke nogen grænse for hvad jeres børn må købe på lejren, det gør I selv sammen med de unge mennesker. Men hvis vi skal give et bud, ville vi mene, at 20-30 kr om dagen til slik o.l., samt ca. 150 kr i alt til Souvenirs/merchandise er nok. Dog kan det være, at det ikke rækker, hvis de skal til at købe udstyr e.l.
Hjemtransport og HJÆLP til afhentning:
Når vi skal hjemad fra efterlejren, får vi brug for at par seje forældre, der har lyst til at hente os kl. 14 d. 29. Juli, ved Kildebakken spejderhytte. Her skal vi bruge 5 biler (17-18 pladser), og mindst én med trailer.
Adressen for efterlejren er: Kildebakken Herslevvej 47, Herslev 4000 Roskilde
Hvis I kan køre, må I gerne skrive hvor mange spejdere og deres personlige baggage (eksl. chauffør) I har plads til. Desuden er det MEGET VIGTIGT at i trykker ‘svar alle’ på denne mail, så I hjælper os med at koordinere internt.
Vi slutter årets sommerlejr hjemme i hytten, efter at have hængt telte op. I kan forvente at vi er færdige omkring kl. 16.30.
Pakkelisten:
Tøj
- 1 Uniform
- 1 Tørklæde (evt. et ekstra, hvis man vil bytte)
- Sko til at lave diverse aktiviteter i (f.eks. sneakers)
- Sandaler eller klipklappere
- 1 par vandrestøvler/vandresko
- 4 par strømper
- 11 sæt underbukser
- Bh’er eller undertrøjer
- Badetøj
- 5 T-shirts/toppe (så mange som muligt skal være Alugod t-shirts- HUSK at andre spejder t-shirts ikke gælder som uniformering for os!)
- 1-2 langærmede bluser
- 1 varm trøje
- 1-2 par shorts
- 1 par lange bukser
- Regntøj
- 1 vindtæt jakke
Soveudstyr
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Lagenpose
- Hovedpude
Toiletartikler
- Tandbørste
- Tandpasta
- Kam/børste
- Shampoo
- Håndklæde
- Solcreme
- Myggebalsam
Andet grej
- Turrygsæk, til når man er ude på aktiviteter.
- Spisegrej (bestik + [dyb tallerken og flad tallerken] ELLER stor mug + kop ELLER lille mug)
- 2 Viskestykker
- Sangbog
- Skrivegrej og papir
- Pandelygte + batterier
- Vandflaske, MINIMUM 0,5 liter
- Adresser til postkort
- Kamera
- Armbåndsur
- Solbriller
- Sygesikringsbevis eller et billede/kopi (PRINTET) af sygesikringsbeviset, ELLER dobbelttjek at dette er uploadet på medlemsservice, i LÆSELIG form.
- Frem til tilmeldingsfristen: gratis
- Frem til 26. april: (25% af grundpris)
- Frem til 26. juni: (50% af grundpris)
- Derefter: Fuld pris
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 18. juli 2026 kl. 12:00 til onsdag d. 29. juli 2026 kl. 17:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 1. maj 2026 kl. 03:55
Sted
Hedeland Naturpark
Tranemosevej 2
2640 Hedeland
Arrangør
Alugod Spejderne
Tlf. +45 25537773
kira.w.kaysfeld@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Alugod Spejderne bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser