Nathejk - Adventurespejd Løb for Tropsspejdere der går i 7., 8. eller 9. klasse
HVORDAN FOREGÅR NATHEJK?
Har I ikke deltaget i Nathejk før, skal vi kort fortælle jer om baggrunden for, hvorfor cirka 1.000 mennesker moser rundt i en weekend i september (altid den weekend, som begynder den 3. fredag i september):
Det begyndte i flygtninge-året (1986), hvor en trop ville have sine spejdere ud at mærke flygtningenes problemer på deres egne kroppe. De skulle, i ly af mørket, vandre frem til mål, selv sørge for bespisning undervejs, finde et sted at overnatte – mens de blev eftersøgt af “banditter” (seniorer). Ideen fængede og siden er arrangementet støt og roligt vokset.
I Alugod sørger Tropsledelsen for at alle Tropsspejdere der ønsker at deltage i Nathejk, får en patrulje som vi mener er i stand til at gennemføre løbet. Derfor opfordrer vi alle tropsspejdere der går i 7., 8. eller 9. klasse, til at prøve kræfter med et af de fedeste Adventurespejd Løb i Danmark! Bare meld jer til og så ordner vi patruljerne når vi ved hvem der skal med!
På grund af det store deltagerantal er vi i teamet ikke i stand til at kende alle spejderne og vi ved derfor ikke, hvad de kan – og hvad de ikke kan. Som sådan har vi måttet stille nogle enkelte og kontante krav til deltagerne, så vi ved, at alle patruljer er i stand til at forstå en besked og holde sammen. Vi bruger også mange kræfter på “hjælpersiden”, så vi via kontaktpersoner med radioer har en sikker fornemmelse af, i hvilket område de enkelte patruljer befinder sig.
De patruljer, der går i mål senest søndag morgen kl. 04.00, får udleveret det eftertragtede hvide Nathejk-mærke.
PATRULJEN SKAL:
- Have almindeligt kendskab til kort og kompas.
- Kunne klare sig på egen kost (med stormkøkken eller lignende).
- Kunne gå cirka 40 – 50 kilometer med deres udstyr.
- Kunne finde et sovested (under åben himmel).
- Bestå af spejdere i tropsalderen (12 – 16 år).
- Have en gennemsnitsalder på mindst 13 år.
- Være på mindst 3 spejdere.
- Have læst “Hej NATHEJK” hjemmefra.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 18. september 2026 kl. 17:00 til søndag d. 20. september 2026 kl. 10:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 14. august 2026 kl. 23:55
Sted Et sted på Sjælland
Arrangør
Alugod Spejderne
Tlf. +45 25537773
kira.w.kaysfeld@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Alugod Spejderne bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser